Der kan ske afskrivning på førstegangskøb af original billedkunst, når købet ikke er sket fra kunstnerens nærtstående. For at kunne afskrive skattemæssigt på kunst skal der derfor være tale om malerier mv. der købes direkte af en kunstner, evt. via et galleri. Samtidig må man som køber ikke være i eksempelvis nær familie med denne kunstner. Herudover er det et krav at kunsten anvendes i bygninger der anvendes erhvervsmæssigt til andet end boligformål.

Der kan afskrives på 2 typer af kunst:

  • Malerier mv. der hænges op eller opstilles – afskrivning sker på en særskilt saldo med 25% af saldoen
  • Kunst og udsmykning der mures fast eller lignende på en bygning – afskrivning sker med 4% om året af den kontantomregnede anskaffelsessum

Jeg er statsautoriseret revisor og hjælper dig meget gerne med dine skattemæssige opgørelser. Kontakt mig på kontakt@bedre-raadgivning.dk for et uforpligtende tilbud.