Der er mange fordele ved at blive iværksætter. Først og fremmest har iværksættere som udgangspunkt en meget høj arbejdsglæde, da de brænder for at opfinde og/eller udvikle et eller andet med fod under eget bord. Og går det godt, kan iværksætteren også se frem til en økonomisk gevinst.

Netop den store arbejdsglæde er et stort plus, da iværksættere normalt har fornøjelsen af at arbejde i usædvanligt mange timer hver uge. Til gengæld er der sjældent 5 ugers ferie, ligesom mange iværksættere sætter deres hus på højkant ved at kautionere for virksomhedens gæld. Der er med andre ord også ulemper og en vis risiko ved at være iværksætter.

Overvejer du at blive iværksætter anbefaler jeg at du overvejer fordele og ulemper ved at blive iværksætter, og herefter udarbejder en forretningsplan.

Hjælp til at blive iværksætter

De fleste iværksættere bliver iværksætter ved et tilfælde. Iværksætterne får simpelthen normalt en god ide og brænder for den. Det er dog sjældent at iværksættere i samme omfang brænder for administrativt arbejde som bogføring, momsangivelser, udarbejdelse af årsrapport og selvangivelser.

Jeg er statsautoriseret revisor med erfaring fra ”den anden side af bordet”. Har du en god ide, men ønsker et uforpligtende tilbud på hjælp til at blive iværksætter samt eventuelt til de administrative opgaver, er du meget velkommen til at kontakte mig på kontakt@bedre-raadgivning.dk